Find produkt eller producent

Vis alle produkter

Fynsk rygeost på laks

Ingredienser
200 g rygeost (f.eks. Gundestrup Mejeri og bryghus)
300 g koldrøget laks (f.eks. Røgeri Hindsholm)
5-6 spsk. creme fraiche 18%
Skal af 1/4 citron
Små ristede stykker rugbrød eller rugbrødschips
Friske krydderurter
Syltede rødløg

Frisksyltede rødløg
2 rødløg
2 spsk. æblecidereddike (f.eks. Sæberiet)
1 spsk. honning (f.eks. Magtenbølle Honning og Mjød)

Fremgangsmåde
Snit rødløgene i meget tynde skiver og vend dem sammen med lagen, som er kogt på æblecidereddike og honning. Sæt det til side, og lad det trække lidt. Bland rygeosten med creme fraiche og smag til med frisk kværnet peber og citronskal.
Rist små stykker rugbrød på panden i smør eller i ovnen. Læg et lille stykke koldrøget laks på hver. Pynt med en teskefuld rygeostcreme og afslut med lynsyltede rødløgsringe og friske krydderurter.

VELBEKOMME!

Se flere opskrifter!