Æblekage
En mormor klassiker!
Til 4 personer
Æblemos
800 g æbler (f.eks. Nørreløkkegården Frugt)
Ca. 1 dl. vand
120 g sukker
Korn af ½ vaniljestang
Æblekagerasp
2 spsk. smør
150 g rasp
30 g sukker
300 g knuste makroner
Til servering
2 dl. fløde 38 %
50 g mørk chokolade (f.eks. Konnerup 70%)
Fremgangsmåde:
- Æblemos: Skyl og halvér æblerne, og fjern kernehuset. Skær æblerne i grove stykker. Damp dem i en gryde med lidt vand, sukker og vaniljekorn i ca. 10 minutter. Tilsæt mere vand undervejs, hvis æblerne koger tør. Mos de dampede æbler med en gaffel. Smag evt. til med mere sukker, hvis nødvendigt.
- Æblekagerasp: Smelt smørret på en pande. Tilsæt rasp og sukker. Varm det godt igennem i ca. 5 minutter. Bred raspblandingen ud på et stykke bagepapir, og lad den afkøle. Knus makronerne, og bland dem med raspen. Anret din æblekage ved at lægge æblemos og æblekagerasp lagvis i en stor serveringsskål. Start og slut med æblekagerasp. Stil den i køleskabet i ca. 30 minutter.
- Servering: Pisk fløden til flødeskum, og fordel den ovenpå æblekagen. Riv chokoladen fint og drys det på flødeskummet.
Tip: Du kan også anrette din æblekage i 4 glas, det giver servingen af æblekagen et lidt finere og anderledes udtryk.
Velbekomme!