Find produkt eller producent

Vis alle produkter

Rabarbertærte

Mørdej
420 g mel (f.eks. Økomølleriet Kragegaarden)
1 nip salt
150 g flormelis
225 g smør
2 små æg

Fyld
700 g fynske rabarber i forholdsvis tynde skiver (f.eks. fra Skyttes Gartneri)
160 g sukker
Kornene fra 1 vaniljestang
2 spsk. Maizena

Fremgangsmåde
Hak iskoldt smør ud i melet, til det ligner revet ost. Tilsæt salt, flormelis og æg og saml dejen hurtigt. Lægges på køl en halv times tid. Ca. 2/3 af dejen rulles ud og lægges i en tærteform med løs bund. Fyld: Rabarber skæres ud og lægges i tærtebunden. De øvrige ingredienser blandes og drysses over. Til sidst rulles den resterende dej ud og skæres i strimler, som flettes hen over fyldet. Bages ved 180 grader i ca. 50 minutter. Serveres kold eller lun med Creme Fraiche eller vaniljeis.

Opskriften er leveret af Lone fra Konditoriet Kagedåsen i Odense.

VELBEKOMME!

Se flere opskrifter!