Find produkt eller producent

Vis alle produkter

Kornprodukter

Fyn giver, med sine utallige vidtstrakte marker, gode muligheder for at producere økologisk korn af vidt forskellig art. Lige meget om du selv vil mele og bage dit brød, eller om du er på udkig efter lækre økologiske müsli og morgenmadsprodukter af en meget bedre kvalitet, så finder du det her.

Alle kornprodukter fra Det Fynske Spisekammer er fra Økomølleriet Kragegården på Midtfyn, hvor alle deres produkter naturligvis er økologiske. Deres mel bliver malet på stenkværn, hvilket bevarer kimen og dets mange vitaminer og mineraler samt giver melet en unik gylden farve.

Økologi og traditionsrig skånsom behandling

Vi har gjort det let at sikre, at dit brød kun indeholder økologiske råvarer: Vi har samlet udvalgt økologisk korn i lette og lækre brødblandinger, som du kan lave selv eller sammen med børnene.

Udover Økomølleriet Kragegårdens lækre, økologiske mel og melblandinger, kan du også prøve deres Havets Müsli, der bl.a. indeholder tang og frugt helt uden tilsat sukker og salt.

Læs mere