Find produkt eller producent

Vis alle produkter

Røget kalveinderlår m. balsamico-/brombærglace

Af Bettina Meyer Vogel (vinder af opskriftskonkurrencen)

Til 2 personer

Ingredienser
½ dl Brombærsirup (Det søde Liv)
50 ml Balsamico frisk 2015 (Røgeri Hindsholm)
120 g Røget kalveinderlår (De Fynske Gårde) ca. 60 g pr. næse
Blandet salat
Rucolasalat
Granatæblekerner
Frisk parmesan

Fremgangsmåde (Balsamico-/brombærglace)
Brug en flaske (50 ml) balsamico. Hæld den i en tykbundet kasserolle sammen med ca. 1/2 dl brombærsirup. Tilsæt et lille nip salt, bland det sammen og kog det stille ind ca. 10-15 minutter, indtil glacen er tyk og sirupsagtig. Køl i plastflaske med tud (til at fordele med).

Anretning
Bunden af tallerkenen består af balsamico-/brombærglace i et pænt mønster. Herpå lægges røget kalveinderlår. Ovenpå lægges lidt blandet salat for farvens skyld, men også lidt rucolasalat, som har en dejlig pebret smag.

Derefter drysses med granatæblekerner for knas, smag og det visuelle - lidt sødme og lidt syre. Og sidst, men ikke mindst, lægges flager af friskskåret parmesan. Dette bidrager med lidt umami smag. Ingredienserne giver tilsammen en afbalanceret smag.

VELBEKOMME!

Se flere opskrifter!