Find produkt eller producent

Vis alle produkter

Helstegt and med kvæder, figner og blommekompot

Tidligere chefkok på Falsled Kro, Per Hallundbæk, har delt denne opskrift med Det fynske Spisekammer, så du får muligheden for selv at kokkerere en lækker and.

God fornøjelse!

Andesteg
1 And på ca. 2,5 kg
2 kvæder eller 2 madæbler (f.eks. Nørreløkkegården Frugt)
8 tørrede figner skåret i stykker
1 dl portvin

Blommekompot
30 udstenede blommer
1 finthakket løg
1 stang kanel
1 dl portvin
100 gram bacon i små tern
1 spsk honning (f.eks. Skovsgårde Biavl)

Fremgangsmåde
Anden
Anden rengøres godt indeni. Drys den godt med groft salt indeni. Kvæderne skrælles og skæres i grove stykker, og kommes op i en skål med portvin og figner. De vendes rundt og fyldes ind i anden, der lukkes med kødnåle.

Læg nu anden op på en rist, og drys med salt og peber. Steg den ved 150 grader i 4 timer. Derefter tages fyldet ud og serveres til anden.


Blommekompot
Steg bacontern let sprøde på en pande. Kom løg på, og steg 2 minutter mere - løgene skal ikke tage farve. Kom derefter kanel, portvin, honning og blommer i, og lad det hele simre i 15-20 minutter til en grov kompot. Smag til med salt og peber.

 

Velbekomme!

Se flere opskrifter!