Find produkt eller producent

Vis alle produkter

Chokolade-ruten

Mmmmmhh chokolade – laver vi virkelig sådan noget på Fyn? Ja det gør vi – og vi er gode til det. Faktisk har vi hele 7 fantastiske chokoladeproducenter fordelt på Fyn og øerne, som gør deres for at udbrede kvalitet og høje kakaoprocenter. Find en chokoladeproducent i nærheden af dig - og forbered dig på at lade tænderne løbe i vand, når duften af nystøbte, håndlavede chokolader rammer dine næsebor.


Kring chokolade - Gimbels Gyde 2, Middelfart
Hos Kring Chokolade finder du både traditionelle marcipan stænger, men også dessertchokolader med lakrids, rosmarin, ingefær, mango eller hjemmelavede pralinéer. Her bruges chokolade af højeste kvalitet fra mange egne af verden for at opnå flest mulige smagsnuancer. Udover håndlavede dessertchokolader laver Kring Chokolade også is og festkager. Hos Kring Chokolade kan du også lære at lave chokolade og flødeboller. Kurser skal bookes på forhånd.
Åbningstider: Mandag - torsdag: 9.30 - 17.30; fredag 9.30 - 18.00; lørdag: 9.30 - 14.00. Tlf.: 64 41 09 07. 

lártisan - Vestervænget 19, Søndersø
Hos L’Artisan er chokoladen mere end bare et håndværk. Det er en hjertesag. Her bruges der kun rene råvarer og ingen tilsætningsstoffer. Alle chokolader fremstilles efter belgisk tradition og i hånden fra først til sidst. Foruden et bredt udvalg af
fyldte chokolader og dragerede mandler får du også chokoladeplader med eksempelvis kakaonibs og pomeransskal, tørrede solbær, lakrids og meget mere.
Åbningstider: Tirsdag kl. 10.00 - 12.00; Torsdag kl. 16.00 - 18.00. Lukket: Juni, juli og august. Tlf.: 64 89 36 68. Find også chokoladen på webshoppen lige her.


Summerbird - Magasin, Vestergade 20, Odense
Chokoladen fra Summerbird er kendetegnet ved en kompromisløs tilgang til råvarer, nænsom forarbejdning, innovative magskombinationer og æstetiske emballage. Alle lækkerier økologiske, og hos butikken i Odense finder du et bredt udvalg af mundgodter lige fra fyldte chokolader til dragerede mandler, chokoladebarrer og flødeboller. Åbningstider for butik i Magasin i Odense: Mandag - søndag: 10 - 20. Tlf.: 39 99 83 81.

Øhavets chokolade - og chokolade café - Kongensgade 24, Marstal
Hos Øhavets Chokolade på Ærø finder du håndlavet chokolade af høj kvalitet og med en lokal historie. Chokoladen har fyld af ærøske æbler, jordbær, kirsebær og figner, som har trukket i frugtbrændevin, hvilket giver en unik smag af Det Sydfynske Øhav. Der er mulighed for at købe dejlig varm chokolade og meget mere.
Åbningstider: Fre 10-18, lør 10-14 samt efter aftale. Åbningstiderne udvides i sommerperioden.
Tlf.: 22 88 76 40.